DR sender aktuelt et drama baseret på dybdegående og flereårigt dygtigt graver-arbejde i og omkring anbringelsesområdet i danmark.
Anbringelsesområdet er, som I der følger min blog, og I der mærker og ser det, ved, voldsomt deformeret og forrået på mange måder – samtidigt med at det selvsamme system på samme tid, mange steder, formår at støtte og reelt hjælpe familierne. Det handler om kultur, menneskesyn og forråelse. En faglighed som glider af hænde. Et syn på børn, unge og familier som er farvet og mistænkeliggjort af de reelt få grelle og voldsomme sager som den enkelte er stødt på eller har hørt om. En sørgelig tilstand mange steder. Akkurat som det ser ud til at være tilfældet i dramaserien.
“Ulven kommer” vises på DR hver søndag aften. Jeg vil løbende her på bloggen, onsdagen efter hvert afsnit, skrive et indlæg, hvor jeg udtrykker mine tanker og overvejelser ifht det, som dramaet viser.
I er velkommen til at skrive spørgsmål og/ eller kommentarer til dramaserien, i kommentarfeltet her på bloggen. Jeg vil bestræbe mig på at svare så mange som muligt.
Her er et link til første afsnit. Se det – tænk over det og snak om det.
Ildsjæl, Mor til 5 dejlige børn, 47 år gammel, socialrådgiver, konsulent , coach, personlig støtte, debattør mm.
Tidl. medlem af HB i Dansk Socialrådgiverforening.
Tidligere Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark & Medlem af Danske Regioners Social & Psykiatriudvalg. (2010-2014).
Mere end 20 års erfaring. Socialrådgiver, BA i Socialt arbejde, Diplom i offentlig Ledelse, Diplom i Kommunikation og coaching, samt bl.a efteruddannelser indenfor konfliktmægling og voksenpædagogik.
Jeg har en baggrund som socialrådgiver, coach og personlig støtte, med mere end 20 års erfaring med socialt arbejde i bagagen, samt indsigt og viden fra livet indtil nu.
Jeg er 47 år, mor til 5 børn i alderen 10-20 år, og gift med deres far. Vi bor ved Nyborg på østfyn.
Jeg har et langt og aktivt frivilligt, politisk og fagligt engagement med mig og ikke mindst mange års erfaring med såvel det praktiske arbejde i felten med langtidsledige, udsatte, sårbare familier og mennesker som er ramt af sygdom, handicap, krise eller sorg - og bag skriveborde, som på det administrative, fagpolitiske og partipolitiske niveau.
Jeg har gennem årene specialiseret mig i særligt komplicerede B&U sager, fastlåste beskæftigelses/ jobcentersager, tilsandede sager om førtidspension, sager vedr. sygedagpenge, afklaring og rehabilitering samt dybdegående rådgivning, coaching & støtte til familier og par.
Vis alle indlæg af Mette B. Valentin
Udgivet
3 thoughts on “Reflektioner over DR dramaet “Ulven kommer…””
Det er nogle meget lærerige refleksioner. Jeg er virkelig blevet fanget af denne serie, og jeg har nu set de første 4 afsnit. Efter at læse op på dysfunktionelle familier, så føler jeg, at jeg kan forstå meget mere af, hvad der er galt. Men jeg håber stadig, at du vil komme med endnu flere refleksioner om de efterfølgende afsnit og lære mig endnu mere 😊
Jeg stemmer i med Helle hér, jeg har også været helt fanget af serien, og sætter sådan pris på et kig bag scenen hér med refleksioner, der minder os om, at serien har fiktion ind over også. Det er gavnligt at vide, hvordan det ‘rigtigt’ burde håndteres også.
Sikke en serie. Jeg fik vist ikke trukket vejret en eneste gang i løbet af det sidste afsnit. Intenst skuespil.
DR-Serien “Ulven kommer” viser hvor komplekst og mangesidet det er, når der rejses bekymring for et barns trivsel og omsorg i hjemmet.
Den viser også hvordan feks en dygtig pædagog og beskyttende mor, også kan være en voldsramt og idylliserende kvinde og mor. Den viser hvordan børn kan reagere, forholde sig til – og handle meget forskelligt på forholdene i hjemmet og den viser ikke mindst, hvor svært det kan være, udefra, rigtigt at se og forstå en familie som heller ikke rigtigt ser og forstår sig selv.
Man må som beskuer altid spørge sig selv: Hvilken forståelse er rigtig(st)? Som børnenes beskytter skal man søge at finde ud af netop det, på den mindst muligt indgribende og mest skånsomme måde. Uden at blive dommer eller fordømmende – bare tryghedssikrende. For børnene. Det er systemet jo desværre notorisk dårligt til. Det demonstrerer serien også.
Serien viser også hvordan systemets ansatte – og systemet agerer og reagerer forskelligt og hvordan det der med at det OGSÅ handler om noget personligt, om erfaringer og om tidspunktet for den konkrete situation – det er der rigtigt meget om.
Der bliver taget hul på mange temaer og aspekter omkring både systemet, voldsdynamikker og anbringelsesverden som den KAN være. Samtidigt er serien opmærksom på også, at skildre teenageaspekter, lokalområdets reaktion (stigmaet) og de mange komplekse følelser og forståelser i de voksnes relationer, symptomer på utryghed i hjemmet trods et pænt hjem med en pædagogmor.
Alt i alt viser serien mest, at meget ofte handler om øjet der ser, i øjeblikket det ser, ud fra hvad øjet som ser, ved og kender. Hvordan og under hvilke rammer og vilkår øjet har lært at se og har erfaret at det oftest er mest rigtigt at se. Og forstå.
Debat - Kommentarer og Holdninger til aktuel politik, fra Mette Valentin - Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, Socialpolitisk konsulent og debattør, Socialrdg. & Tidligere Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark - Her er der særligt fokus på Psykiatri, Socialpolitik, Børn & Unge & Uddannelse. Nye vinkler og tanker, gode links, historier fra virkelighedens verden og meget meget mere. Velkommen til.
En Socialrådgivers bekendelser 
Det er nogle meget lærerige refleksioner. Jeg er virkelig blevet fanget af denne serie, og jeg har nu set de første 4 afsnit. Efter at læse op på dysfunktionelle familier, så føler jeg, at jeg kan forstå meget mere af, hvad der er galt. Men jeg håber stadig, at du vil komme med endnu flere refleksioner om de efterfølgende afsnit og lære mig endnu mere 😊
LikeLike
Jeg stemmer i med Helle hér, jeg har også været helt fanget af serien, og sætter sådan pris på et kig bag scenen hér med refleksioner, der minder os om, at serien har fiktion ind over også. Det er gavnligt at vide, hvordan det ‘rigtigt’ burde håndteres også.
Sikke en serie. Jeg fik vist ikke trukket vejret en eneste gang i løbet af det sidste afsnit. Intenst skuespil.
Dejligt med dine godt skrevne refleksioner her 🙂
Tak igen 🙂
LikeLike
Tak for jeres kommentarer.
DR-Serien “Ulven kommer” viser hvor komplekst og mangesidet det er, når der rejses bekymring for et barns trivsel og omsorg i hjemmet.
Den viser også hvordan feks en dygtig pædagog og beskyttende mor, også kan være en voldsramt og idylliserende kvinde og mor. Den viser hvordan børn kan reagere, forholde sig til – og handle meget forskelligt på forholdene i hjemmet og den viser ikke mindst, hvor svært det kan være, udefra, rigtigt at se og forstå en familie som heller ikke rigtigt ser og forstår sig selv.
Man må som beskuer altid spørge sig selv: Hvilken forståelse er rigtig(st)? Som børnenes beskytter skal man søge at finde ud af netop det, på den mindst muligt indgribende og mest skånsomme måde. Uden at blive dommer eller fordømmende – bare tryghedssikrende. For børnene. Det er systemet jo desværre notorisk dårligt til. Det demonstrerer serien også.
Serien viser også hvordan systemets ansatte – og systemet agerer og reagerer forskelligt og hvordan det der med at det OGSÅ handler om noget personligt, om erfaringer og om tidspunktet for den konkrete situation – det er der rigtigt meget om.
Der bliver taget hul på mange temaer og aspekter omkring både systemet, voldsdynamikker og anbringelsesverden som den KAN være. Samtidigt er serien opmærksom på også, at skildre teenageaspekter, lokalområdets reaktion (stigmaet) og de mange komplekse følelser og forståelser i de voksnes relationer, symptomer på utryghed i hjemmet trods et pænt hjem med en pædagogmor.
Alt i alt viser serien mest, at meget ofte handler om øjet der ser, i øjeblikket det ser, ud fra hvad øjet som ser, ved og kender. Hvordan og under hvilke rammer og vilkår øjet har lært at se og har erfaret at det oftest er mest rigtigt at se. Og forstå.
Enkelt, det er det ikke.
#ulvenkommer #dr #dramaserie #anbringelse #mettebvalentin
LikeLike