Desværre er praksis sådan, at man ofte anbringer på formodninger. Det er de såkaldte "Minority Rapport sager" hvor et barn anbringes, fordi det formodes at kunne opleve mindre trivsel og dårligere vilkår i hjemmet, end hvis det havde haft andre vilkår/ en anden familie. Her ser man desværre helt bort fra det traume det er at blive skilt fra sine forældre, søskende, familie og netværk og de skader dette i sig selv påfører barnet og dets forældre. I tillæg hertil oplever mange anbragte børn, skift af anbringelsessted, for lidt kontakt og samvær med forældre, søskende, familie og netværk, og at de udfordringer og problemer de har, ikke søges løst.