Jeg græd af lykke i hjertet, da dommeren sagde “Hjemgivelse”

Det lykkedes for nyligt, at være med til at sikre, at det blev besluttet, at en lille fejlanbragt pige, som var i mistrivsel pga savn over familien, skal hjem til hendes kærlige forældre og søskende. Efter 2 års anbringelse på et beviseligt forkert grundlag.

Forældrene bad mig efter afgørelsen, om at skrive om deres sag på bloggen, så flere kunne høre hvad de havde oplevet og hvordan det var lykkedes, til sidst, at få deres datter hjem.

Af hensyn til familien er historien, som den gengives her, naturligvis anonymiseret.

Familien og dens baggrund:

Der er tale om en herboende familie, med rødder i mellemøsten. Forældrene har boet i Danmark i 20 år og er danske statsborgere. De bor i en større dansk kommune. Familien har ialt 4 børn, den mindste blev anbragt udenfor hjemmet, uden forældrenes samtykke, da hun var 1 år gammel. Hun blev anbragt på børnehjem i et år og herefter i en dansk kristen familie. Der er ikke bekymringer eller andet vedr familiens 3 andre børn, ej heller udarbejdet § 50 undersøgelse ifht dem.

Sagens start:

Det står klart ved nærlæsning af sagsakter samt indstilling til B&U udvalget, at der er tale om en sag, som fra start har været præget af hhv fejl og misforståelser, som sammen med familiens reaktion og de kulturelle og sproglige barrierer der ses være massiv tilstede i sagskomplekset, fører til, at man da pigen er 1 år gammel, efter en kuldsejlet og konfliktfyldt, inadækvat indsats i familien, indstiller til anbringelse udenfor hjemmet, uden forældrenes samtykke, i foråret 2014.

Forældrene har siden kæmpet for at få deres datter hjemgivet, og har oplevet kontakten med kommunen og systemet som værende voldsomt intimiderende og uden hverken hensyn til eller lydhørhed overfor familiens faktiske vilkår og livsbetingelser. Herunder ikke mindst, det faktum at datterens symptomer på ”vigende kontakt” i 3 mdr alderen (som førte til at sagen blev startet) allerede var blevet afdækket, på landets førende spædbarnsafdeling, da hun blev anbragt udenfor hjemmet. Det viste sig, at det drejede sig om, at hun er født med svag muskeltonus og skeløjethed.

Den højt specialiserede afdeling og andet relevant sundhedsfagligt personale, så og beskrev i øvrigt både god tilknytning og god trivsel. Det samme gør sig nu gældende jf. samværsrapporter fra samvær mellem familien og pigen.

Forældrenes fortsatte forsvarsreaktion på sagsforløbet og kommunens håndtering af samme – ifht både indsatsen ifht den indledende undersøgelse og under selve anbringelsen,  skal selvfølgeligt, ses i lyset af ovenstående, med særligt fokus på de interkulturelle udfordringer der kan være, i sociale sager med familie af anden etnisk herkomst.

Aktuelt

Anbringelsen skulle genbehandles ved møde i B&U udvalget for nyligt. Forældrene kontaktede nye advokater til at tage sagen for dem. Tidligere advokater på sagen, har tabt den både i B&U og ankestyrelsen. De sikrede sig denne gang, advokatbistand fra Advodan advokaterne og Retsadvokaterne, begge advokatfirmaer i Roskilde.

Familien kontaktede også Hjerterummet for at få udarbejdet en ekstern socialfaglig sagsvurdering samt modtage Hjerterummets støtte, vejledning og rådgivning om håndtering af sagen og samarbejdet med hhv.kommunen og plejefamilien, frem til genbehandlingen.

Hjerterummets vurdering af sagen

 1) Anbringelsesgrundlaget er påviseligt  fejlagtigt.
2) Div fejl, samt lovbrud i sagsakter og i forbindelse med sagsbehandlingen
3) Manglende tilstrækkelig indsats ifht Kulturelle og sproglige barrierer samt at,
4) Pigens konkrete trivsel og udvikling  vurderes at være bragt i fare på grund af:

1. Iværksættelse af og opretholdelse af anbringelse udenfor hjemmet, trods anbringelsesgrundlaget efterfølgende dokumenterbart er tilbagevist – samt
2. Kontraproduktiv inadækvat indsats i hjemmet FØR anbringelsen
3. Traumet selve anbringelsen har påført pigen og hendes familie
4. Det manglende professionelle samarbejde med forældrene, og
5. Skift af anbringelsessted og primære omsorgspersoner, og vilkår og rammer for samvær, under anbringelsen.

Hjerterummet vurderer, at X Kommune, på nuværende tidspunkt i sagen, reelt kun har et fagligt forsvarligt valg, ifht at sikre pigens fremadrettede  tarv, udvikling og trivsel – nemlig at træffe afgørelse om, og iværksættelse af, hjemgivelse.

Samarbejdet omkring pigen, vurderes ifølge sagens akter, og i indstillingen, som såvel konfliktfyldt, brudt sammen, og som yderst vanskeligt at opnå, også fremadrettet. Det er samtidigt slået fast, i sagens akter og indstillingen til B&U udvalget, at det ikke er muligt at sikre pigens trivsel, tarv og udvikling i en fortsat anbringelse, uden forældrenes samarbejde herom.

Da der ikke af sagens akter, noget sted, ses at være fagligt  grundlag for, at videreføre anbringelsen, jf begge forældres tilstrækkelige og gode forældrekompetencer,  samt den gode og trygge tilknytning der er observeret, mellem forældrene og pigen, vurderes en videreførelse af anbringelsen, ikke som værende indenfor de fagligt forsvarlige handlemuligheder, i forhold til kommunens forpligtelse til, via dens afgørelser og indsatser, at sikre pigens aktuelle og fremadrettede  tarv, udvikling og trivsel.

Det anbefales samtidigt med indsats i hjemmet i forbindelse med og efter hjemgivelse, kraftigt, at der iværksættes indhentning af specialviden indenfor socialt arbejde med etniske familier, i den videre håndtering af sagen.

Genbehandlingen

De 2 dygtige familieadvokater mødte velforberedte op i god tid før mødet – og tog sig god tid til en sidste snak med familien, inden mødet. Hjerterummet deltog som familiens støtte under mødet – og mhp at kunne besvare evt spørgsmål vedr den eksterne socialfaglige sagsvurdering.

Der blev lagt vægt på forældrenes vilje til samarbejde omkring indsats i hjemmet både under og efter en hjemgivelse, den dokumenterede trivsel og trygge tilknytning, de dokumenterede tilstrækkelige forældreevner og det faktum, at anbringelsesgrundlaget jf SSL § 58 stk 1 (tvangsanbringelse) ikke sås at være tilstede.

Både far og mor svarede flot og klarede mødet med bravour – og efter 15 minutters votering fik vi afgørelsen, efter sekretæren havde hentet os ind igen.

Forældrene og vi andre blev naturligvis meget glade for nyheden. Der blev takket og grædt nogle tårer af lettelse :3

Da vi kom udenfor, sagde faderen ” Ved du hvad, Mette – Jeg græd af lykke i hjertet, da dommeren sagde “Hjemgivelse” af min datter – i dag er den smukkeste dag – vores mareridt slutter. Jeg kan aldrig takke dig nok”

Jeg forklarede smilende og rørt over hans ord, at det jo var dem som forældre, som havde gjort det store arbejde og at advokaternes indsats bestemt også havde været afgørende.

Moderen ringede hjem til de 3 større børn med nyheden. De græd af glæde og turde ikke tro på at deres lillesøster virkeligt kommer hjem.

Senere på dagen skrev en af dem til mig – og takkede af hendes unge følsomme søsterhjerte for min hjælp. Som jeg skrev tilbage, er jeg sikker på at den lille pige kommer hjem til en kærlig og smuk familie, som elsker hende utroligt højt.

Hvad der videre skal ske

Der skal nu indledes en hjemgivelsesperiode, med stadigt mere samvær og en glidende overgang fra plejefamilie til den biologiske familie, under behørigt hensyn til pigens tarv og trivsel. Samtidigt sættes der ind med støtte til forældrene og en ekstraordinær indsats for at rette samarbejdet op og sikre den rette indsats og støtte i hjemmet under og efter hjemgivelsen.

Det er på opfordring fra socialrådgiver og leder, aftalt at Hjerterummet, bliver på sagen, til pigen er flyttet hjem.

.