Det sker desværre at jeg “støder ind i” sager, hvor kampen mellem kommunen og forældrene, i høj grad går ud over forældrenes og børnenes adgang til samvær og kontakt med hinanden – og samarbejdet med anbringelsesstedet.
Men…. Jeg synes det er positivt, at man i 9 ud af 10 kommuner, når man gøres opmærksom på det, erkender et behov for fokus på – og konkret indsats for – at genoprette samarbejdet omkring familiernes børn, selvom familierne og deres advokater, samtidigt kæmper for hjemgivelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til indholdet af indsatser/ foranstaltninger/ sagsakter.
Det siger sig selv at samarbejdet omkring børnene, herunder indhold af samværsplaner, adgang til samvær/ kontakt, samarbejdsmøder mm, ikke må påvirkes af, at familierne samtidigt kæmper for at få deres børn hjem eller ændret på væsentlige parametre i anbringelsen/ sagen.
Men af og til sker det alligevel…. at indhold af samværsplaner, adgang til samvær/ kontakt, samarbejdsmøder mm påvirkes direkte og negativt, i kommunens håndtering af sagen og afgørelser de træffer ifht samarbejde, samvær mm – det ses især når samarbejdet er gået i hårdknude pga den samtidige kamp om hjemgivelse/ væsentlige ændringer i anbringelsen/ sagen.
Fokus fra systemets side af, må og skal ALTID være børnenes trivsel og tarv, og deres ret til og mulighed for at have samvær med og bevare/ danne bånd til deres biologiske familie og andre vigtige mennesker i deres liv. Det er jo fundamentet for at de kan finde den ro, som de har brug for, for at kunne udvikle sig og trives bedst muligt, både under og efter anbringelsen.
De voksnes uenigheder og konflikter er ikke noget børnene skal mærke eller høre mere om, end højst nødvendigt. De skal med andre ord, i videst muligt omfang, holdes ude af kampen om dem.
Og sikres så gode og trygge nogle vilkår og rammer som muligt, under anbringelsen, herunder adgang til samvær og kontakt med deres biologiske familie.
Det er MEGA positivt når man SER og FORSTÅR det i kommunerne og siger JA TAK til at få sat ind for at det IKKE fortsat, eller i det hele taget, går ud over børnene, at kommunen og forældrene er uenige.
At det så slet ikke burde være sådan, i kommunerne, at det finder sted i det hele taget, det er jeg helt enig i.
En Socialrådgivers bekendelser 