Jeg er bekymret for vores børn og unge. Utrygheden, presset og stressen er uhyggelig. Det ses og mærkes tydeligt på det stigende antal børn og unge i mistrivsel. Samfundet starter vanen tro, med at rette skylden på børnenes forældre, men det er STADIGVÆK et alt for unuanceret og kontraproduktivt fokus at have. Det ER ikke altid forældrenes skyld. Snarere tværtimod. Der er rigtigt meget som er del af årsagen, men det er som om vores magthavere ikke i virkeligheden ser og forstår kompleksiteten 😔
Mon vores magthavere f.eks reelt forstår hvor utrygge og ængstelige børn og unge bliver af, at blive så direkte og massivt informeret om at verden skælver historisk voldsomt – af at få krig og nød præsenteret live overalt på alle deres platforme, både ude og hjemme – men i løsrevne subjektivt farvede bidder, som selv de mest belæste voksne kan have svært ved at følge med i, hvilket kun øger utrygheden og ængstelsen ?
Mon de reelt forstår at de i forvejen pressede og stressede børn og unge ikke har den voksnes kognitive modenhed og livserfaring med sig, og altså ikke “bare” kan mentalisere, rationalisere og aflede sig selv ud af, at lade det fylde for meget?
Mon de faktisk forstår hvordan de voksnes bekymrede udtryk og snakken om at man ikke længere kan stole på nogen af dem der bestemmer, energikriser, krige og klimakatastrofer, påvirker vores børn og unges tro på og tillid til en tryg og sikker fremtid?
Hvis der er denne forståelse, så forstår jeg ikke hvorfor man fortsætter med at presse og stresse institutuioner, skoler og uddannelser til at presse og stresse vores børn og unge endnu mere. Det giver ingen mening. Det er absurd. Vores børn og unge har jo tværtom brug for at der bliver taget omhyggeligt vare på dem, og givet plads og tid til at de kan (for) blive hele mennesker gennem den skærsild som verden synes at være midt i.
Desværre er det velkendt at magthaverne her i Danmark ikke reelt gider at forholde sig seriøst til hvad børn og unge i virkeligheden har brug for. De vil langt hellere giver undskyldninger årtier efter skaden er sket (ved fuld dagslys og under store protester fra uafhængige eksperter, forældre og familier, som man sædvanen tro, nægtede at lytte til).
Sørgeligt, det er det 😔
En Socialrådgivers bekendelser 
Jeg har været i familieretshuset og de nævner samvær uden fuld forældremyndighed for nogen partner de nævner man kan søge bopælen og samvær men at det andet kun vil skade mig i en fuld forældremyndigheds sag da den anden forældre får opbakning for kommunen og institutioner
Men både mig og børnene har levet under psykisk og fysisk vold den anden forældre har været god til at vise et glansbillede af sig selv ud af til men ikke derhjemme
Til trods for der er vidner på dette gennem flere år.
Jeg frygter vitterligt for mine børns trivsel men ingen offentlige lytter til mig
Problemet er det hele bliver set som om jeg gør dette for at hævne mig hvilket jeg ikke gør det eneste jeg får at vide er at jeg skulle have meldt det før skilsmissen.
Jeg sagde stop for et halvt år siden men det er den anden forældre der har søgt skilsmissen
Den anden forældre er så Udspekuleret så det hele ligger mig i lort til halsen.
Jeg tør ikke at sende børnene i institutionerne i frygten for den anden forældre tager dem.
Hvad fanden kan jeg gøre
Jeg er ved at miste mig selv så meget på det her og mine børn som den anden forældre også er ligeglad med men kun gøre for at såre mig mens de har været ved mig har der ej heller været interessere i dem fra den andens forældres side som vanligt.
Please hjælp det gælder mine børns ve og vel samt trivsel
LikeLike