Tag: anbringelse

De råber under vand

Åh, hvor er det tit jeg hører dybt frustrerede og forpinte forældre til tvangsanbragte og tvangsbortadopterede børn sige til mig, at jeg ville blive dybt chokeret hvis jeg kendte deres sag og læste deres sagsakter, da deres sag er fuldstændigt ekstraordinært grum og fyldt med klokkeklare ulovligheder. Jeg må desværre erkende at jeg kun meget … Continue reading De råber under vand →

Reflektioner over Ulven kommer – Afsnit 1.

Resume’ (Fra DR’s præsentation af dramaserien): “Ulven kommer’ stiller skarpt på, hvad en familie vil gøre for at overleve - og hvor svær en opgave det er for en udefrakommende at sikre børn deres ret til en god barndom. Som en anden detektiv arbejder socialrådgiveren Lars sig ind på at afsløre en families hemmelighed: Hvem … Continue reading Reflektioner over Ulven kommer – Afsnit 1. →

Det er, i de fleste tilfælde, direkte ondskabsfuldt at anbringe børn med “Clean Cut” metoden

Børnene fejludvikler sig og får psykiske udfordringer – dette vurderes igen som værende relateret til deres ophold i hjemmet, altså deres forældres skyld. Forældrene kæmper bravt, men de fleste går før eller siden ned med stress. De får problemer ifht job, uddannelse, venner og familie og stigmatiseres i lokalsamfundet. Mange forældre bliver skilt og mange bliver både psykisk og fysisk syge undervejs.

Anbringelse udenfor hjemmet er oftere et mareridt end en løsning

Mange anbringelser bygger på flere fejldata og fordomme, end de fleste lige forestiller sig. Jeg skriver her på bloggen lidt om, hvor og hvad jeg ser, der er galt derude. Denne gang tager jeg afsæt i de psykologiske rapporter og undersøgelser, som ofte er en væsentlig del, af disse sager. Jeg mener, at der er … Continue reading Anbringelse udenfor hjemmet er oftere et mareridt end en løsning →

Bekymrende faglighed og manipulation

Psykologer, psykiatrien og andre fagprofessionelle omkring det unge par er aktuelt enige. Der er ingen store sårbarheder eller diagnoser, de er modnet og vokset begge to, hhv i gang med uddannelse og i fast faglært job.

Samvær går godt, men samværet er alt for sparsomt, 1 1/2 time har de hver, pr måned, i plejefamiliens hjem, med plejeforældrenes deltagelse. Plejeforældrene er ufrivilligt barnløse og meget tæt knyttede til den lille dreng, som er det første barn, de har som plejeforældre.

Det betaler sig at kæmpe

Det betaler sig at kæmpe - at blive ved og ved og være stålfast, insistere på sine rettigheder, forlange ordenlighed og redelighed og at blive samarbejdet og arbejdet med, også når man har et tvangsanbragt barn, på et grundlag som dokumenterbart er forkert! Det ved jeg fordi jeg ser det i mine sager og hører … Continue reading Det betaler sig at kæmpe →

Er det ikke bare skøn(t)?

Når der arbejdes med sociale udfordringer, komplekse sociale problemer og barrierer mm, i familier og ifht enkeltindivider og grupper, er kompetencer, faglighed, viden og erfaringer grundlæggende forudsætninger for, at den indsats og støtte der tilbydes, fører til, det bedst mulige outcome, af systemets indsats og hjælp. Det er uhyre vigtigt at inddrage borgerne og at … Continue reading Er det ikke bare skøn(t)? →

Deformitetens anatomi 1

Vores velfærdssamfund har det ikke godt. Sådan har det desværre været længe. Fejlmedicinering, uafprøvede omfattende eksperimenter og vanrøgt i form af manglende omsorg og rettidig omhu, ifht systemets formål, værdigrundlag og eksistensberettigelse, har ført til at systemet er blevet stærkt deformeret og i yderst kritisk tilstand. De seneste årtiers eksperiment går på chokterapi, i form af … Continue reading Deformitetens anatomi 1 →

Familier knuses af populistisk misundelsespolitik

Jeg er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen på, at vi ser stadigt flere anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet, har meget tæt sammenhæng med det faktum, at vi som samfund i vores sundheds og socialpolitiske praksis, i stadigt højere grad, lader os drive af populistisk midsundelsespolitik og groft forvredede og … Continue reading Familier knuses af populistisk misundelsespolitik →