Dagbog fra virkeligheden: Nr. 5

InstagramCapture_eede54cd-eb4f-4d70-abf0-8045cb538df8

Jeg sidder og læser en akut tilsendt § 50 undersøgelse hvor socialrådgiveren på hver eneste side og i hvert et afsnit henviser til “Forskningen” og herpå sætter stærkt kritisable Kari Killen citater ind om omsorgssvigt, med rund hånd – hvorpå hun så vurderer familien, ud fra de mange fejlslutninger, der kommer ud af at lege lommepsykolog med studentikose tendenser – og så endda med stærkt kritiserede Kari Killen, som gennemgående teoretisk fundament.

Et eksempel: Mor i familien har haft en depression. Socialrådgiveren anfører dette og sætter så lige et citat mere ind – dette:

Man ved fra forskning:

Er mindre sociale af natur, viser mere angst og skepsis overfor fremmede. Har separations problemer og udvikler derfor lette skolevægring og angst for normal deltagelse på andre områder. Har et utrygt tilknytningsmønster. Forælderens mangelfulde initiativ til samspil, deres negativisme, irritabilitet og følelsesmæssige fjernhed er hovedforklaringen på, at en betydelig andel af de børn, som har deprimerede forældre udvikler et utrygt tilknytningsmønster. Ved følelsesmæssigt over involverede eller afvisende deprimerede forældre finder man en øget forekomst af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer hos barnet. Det giver ofte anledning til stress i parrelationen og som følge af disse spændinger er der ofte et højt konfliktniveau, udpræget distance og ikke særlig stor nærhed i samlivet med mennesker, som har en længerevarende depression (Killen)

En depression hos moderen når barnet er lille øger især risikoen for at børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling svækkes og at de får et utrygt tilknytningsmønster, adfærdsproblemer, en svagere motorisk udvikling, udvikler følelsesmæssige problemer, får et lavere selvværd og skolefaglige problemer. Drenge får ofte dårligere omsorg end piger af mødre med depression og i almindelighed finder man, at sønner påvirkes mere negativt end døtre af forskellige former for depression hos moderen.

Hvorpå det vurderes at børnene er tilknytningsforstyrrede mm…

Stakkels familie – stakkels børn – det er op ad bakke med sådan et udgangspunkt….Man bliver så træt.

2 thoughts on “Dagbog fra virkeligheden: Nr. 5

    1. Det er ikke et ja/ nej spørgsmål eller svar. Mange faktorer spiller ind i hvorvidt og i hvilket omfang – på hvilken måde barnet påvirkes af en forælders depression – det handler bla om hvordan den depressionsramte er ramt – og hvordan vedkommende “cooper” det – altså klarer det – og tager det. Hvor meget hensyn der tages til barnet. Om der er andre voksne som tager over eller støtter op etc.

      Dbh Mette

      Like

Skriv en kommentar