I Hjerterummet kontaktes vi mange gange dagligt af borgere som er i klemme i mødet med vores socialvæsen – en hjørnesten i vores velfærdssamfund!
Vi hører om mange sager, læser og ser mange sager og snakker selvfølgeligt med de mange, som ringer til os i telefontiden – vi er i kontakt med politikere, advokater og kollegaer i diverse kommuner mm – og SER mange sager tæt på – særligt komplekse sager, som vi er gået ind i og er engagerede i – på kryds og tværs af vores lille land – i kommuner, ankestyrelse og statforvaltning.
En ting står klart: Rigtigt mange borgere krænkes, misforståes og oplever deres problemkompleks, snarere vokse end at blive bedret – når de søger eller bliver tilbudt/ pålagt socialvæsenets hjælp, støtte og indsats.
Det er ganske kaotisk derude på de stressede, pressede og kontinueligt deformerede frontkontorer for socialvæsenets indsats – og det mærkes af de borgere som kommer i kontakt med det.
Det hjertevarme frontpersonale får alt for ofte forfrysninger, bliver syge og går ned med stress under bureaukratiet og NPM euforien i ledelseslaget – de ved de burde sige fra – men mange faktorer spiller ind. Ikke alle er fagligt dygtige, erfarne eller for den sags skyld hjertevarme. Mange steder er kun 50% faguddannede socialrådgivere – heraf er betænkeligt mange nyuddannede. De er billigere i løn og nemmere at kue – desværre :(… Reformer, besparelser og hovsalovgivning har påvirket kraftigt i snart 2 årtier og sat sine aftryk så det mærkes.
Det er ikke let.
Socialvæsenet er forvitret ind i deforme og komplekse rammer og strukturer, som gør det at sige fra, nærmest umuligt – og iøvrigt utænkeligt. Det der står på spil er netværk, jobsikring, mulighed for videreuddannelse & forfremmelse, – privatliv – socialliv og privatøkonomi -samt frygten for selv at blive udsat i jobbet -udstødt socialt og fagligt af kollegagruppen – måske blive arbejdsløs – pres fra ledelse m.fl.
Socialvæsenet er efterhånden, næsten at sammenligne med et deformeret og skadet dyr, som efter mange års kamp imod det, er endt i en situation, hvor det oftere skader og forringer borgernes livssituation, end det gør gavn. Ikke fordi det vil det. Men fordi det tvinges til det.
Af al den overmagt som bragte det i knæ….og af det manglende mod i Socialvæsenets hjerte, dets faglige og organisatoriske bagland – til at sige fra – så det høres – velvidende at i kampe er der ofre – det koster at sige fra. Men, velfærdssamfundets organisatoriske og faglige ledere skal sammen med vores folkevalgte politikere, bringes til at forstå, at det er langt dyrere, på langt flere planer – ikke at tage ansvar -og sige fra – kræve forandring som VIRKER – end det er at lade stå til!
Det smerter mig ærligt talt – ikke kun fagligt – men bestemt også personligt, på vores allesammens – samtidens – fremtidens vegne. At det er blevet sådan. Vores fine humlebi – det unikke velfærdssystem er for alvor aflivet.
Så kom med dit/ jeres bud: Hvad gør vi ved det? Lad os nu få debatten, visionerne og ideerne på banen – Vi er enige om problemerne – Hvad er løsningerne? Hvad synes du?
Skriv i kommentarer og tag del i at finde de gode og rigtige løsninger frem.
På forhånd tak for en sober, berigende og frugtbar debat.
Læs også:
http://denoffentlige.dk/nyheder/psykologen-det-offentlige-har-stress
En Socialrådgivers bekendelser 